VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

Søg

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - VEGANSK WEBSHOP

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

Hvedegluten Storkøb (seitanmel) – 2,5 kilo

179,00 kr.

På lager

Hvedegluten / glutenmel i storkøbspose fra Nutty Vegan

Indhold: 2500 gram (2,5 kilo) (Findes også i pose med 500 gram)

Hvedegluten er også kendt som glutenmel, seitanmel, proteinmel og vital wheat gluten.

Det er en ekstraordinær smart ingrediens, hvis du eksempelvis anvender det i opskrifter på køderstatningsretter som vegansk ‘kylling’ veganske pølser, mock duck, veganske bøffer, veganske sild mv. (opskrifter nedenfor) Derudover er det er en fantastisk genial ingrediens, hvis du gerne vil bage super luftige og spændstige brød og boller.

Hele 75 gram protein og kun 9 gram kulhydrater pr 100 gram!

Hvad er hvedegluten? Hvad er næringsværdien? Hvordan bruges det/opskrifter? Læs med nedenfor.

Beskrivelse

hvedegluten storkøb nutty vegan glutenmelHvedegluten / glutenmel fra Nutty Vegan – næringsindhold og info:

Nutty Vegan hvedegluten (glutenmel / seitanmel) findes også i poser med 500 gram

Næringsindhold per 100 gram:

  • ENERGI 1632 KJ/ 386 KCAL 
  • FEDT 6 g – Heraf mættet fedt 1 g 
  • KULHYDRATER  9 g – Heraf sukkerarter 4 g
  • KOSTFIBRE  1,5 g 
  • PROTEIN  75 g 
  • SALT   0,25 g 

 

Ingredienser: hvedegluten (glutenmel). Opbevaring: Tørt, køligt og tætlukket.

Allergener: hvede og gluten. Kan indeholde spor af soja, selleri, sennepsfrø og sesamfrø.

GMO-fri.

Hvedegluten er det samme som glutenmel, seitanmel og vital wheat gluten

Hvedegluten er fuldstændig det samme som glutenmel, og det kaldes også seitanmel og på engelsk er det vital wheat gluten. Det kan være lidt en jungle at finde rundt i det, når det kaldes så mange ting, men det er nok mest fordi at det er noget forholdsvist nyt i Danmark, og fordi det oprindeligt stammer fra Asien.

Hvad er det?

Hvedegluten (glutenmel, seitanmel, vital wheat gluten) er en meltype baseret på almindeligt hvedemel. Men det er stort set kun gluten-delen, der er tilbage. Gluten er det, der udgør proteinerne i mel generelt, og da der er 75 gram protein i Nutty Vegan hvedegluten pr 100g, er der faktisk ikke meget tilbage – ud over de gode proteiner fra gluten-delen.

Hvordan fremstilles glutenmel / hvedegluten?

Hvedegluten (glutenmel) er startet som hvede. Så er det blevet til hvedemel, og så går processen rigtigt i gang. Hvedemelet vaskes med vand, for netop at bibeholde proteinerne (glutendelen). Vandet drænes fra, ligesom flere andre elementer i det almindelige hvedemel. F.eks. forsvinder stivelsen og den hvide farve. Det man har tilbage, er egentligt en proteinmasse. Massen tørres, og som sidste del i processen, bliver det igen kværnet til mel. Men så er det ikke hvedemel mere – ikke som sådan. Nu er det blevet til hvedegluten (eller glutenmel, seitanmel, proteinmel etc.). Grundet den langt større bearbejdningsproces, er meltypen ikke så billig som ordinært hvedemel. Til gengæld skal man heller ikke anvende samme mængder, fordi det er meget drøjt i brug. Faktisk har melet slet ikke samme egenskaber som almindeligt hvedemel, så det kan på ingen måde sammenlignes med hvedemel. Derfor kan man heller ikke erstatte hvedegluten med andet.

hvedegluten storkøb - storkøb vital wheat gluten

Had er seitan? Den asiatiske oprindelse

Seitanmel (hvedegluten/glutenmel) er især genialt for veganere og vegetarer, og de der gerne vil spise flere proteiner og kødfrit. Men det er ikke noget nyt. Seitanmel (som det kaldes i Asien) blev faktisk allerede lavet og anvendt i Asien i det 6. århundrede. Det blev brugt som en helt normal ingrediens i det asisatiske køkken. Netop fordi det kan erstatte kød – både med proteinindhold, næringsværdi, smag og konsistens. Det kan være, at du har hørt om seitankød, seitansteg, seitanbøffer og seitanpølser (opskrifter nedenfor)? Det er netop disse køderstatningsretter, melet er mest kendt for. Derfor er der også hvedegluten i de fleste af de færdige ‘kød’løsninger, du finder i supermarkedet.

Drøjt i brug

Meltypen er meget drøjt i brug. 500 gram hvedegluten /glutenmel fra Nutty Vegan er nok til opskrifterne på følgende køderstatningsretter:

  • ca. 11-12 veganske schnitzler (ud fra opskriften nedenfor)
  • ca. 11-12 veganske burgerbøffer (ud fra opskriften nedenfor)
  • ca. 8 veganske spegepølser (ud fra opskriften nedenfor)
  • ca. 12 veganske steaks (ud fra opskriften nedenfor)
  • ca. 15-17 hele veganske sild (ud fra opskriften nedenfor)
  • ca. 24 veganske pølser (ud fra opskriften nedenfor)

 

Du skal selvfølgelig bruge flere ingredienser, men de ingredienser er hovedsagligt krydderier, kogte bælgfrugter og olie. Hvis du ikke har prøvet det før, vil du blive overrasket over, hvor nemt det er at lave lækre hjemmelavede kødalternativer. Og så er det LANGT billigere at lave det selv (og det smager oftest bedre) end de færdige løsninger, du finder i supermarkederne.

Brug også hvedegluten til fantastisk luftigt bagværk

Hvedegluten bruges hovedsageligt til seitan og diverse køderstatningsretter (se opskrifter nedenfor), men ikke mange ved, at det er helt fantastisk i bagværk. Hvis du godt kan lide super luftige, bløde og spændstige (langt bid) brød og boller, så prøv at bytte lidt almindeligt mel ud med hvedegluten. Det vil du bestemt ikke fortryde. Og bare vent; du vil sikkert snart se, at det bliver brugt i Den Store Bagedyst…. Men husk; man kan ikke bare bage brød kun af hvedegluten. Hvis du har en opskrift på f.eks. boller med 600 gram hvedemel, kan du erstatte ca. 100 gram af det almindelige hvedemel med hvedegluten-melet. Der skal ikke mere til.

vegansk kylling af hvedegluten Køderstatningsopskrifter – seitan-style:

Her på webshoppen finder du opskrifter hvor meltypen bruges som seitanmel – bl.a.:

veganske-opskrifter.dk er der endnu flere hvedegluten opskrifter, hvor det bruges som seitanmel og hvor det bruges i brød.

Opskrifter hvor det bruges som hvedegluten til boller og brød:

Bag super lækre boller med hvedegluten, når det bruges pga. melets evne til at hæve og give struktur. Hvis du er tosset med bløde, luftige og spændstige boller, er du næsten nødt til at prøve det. Du skal kun bruge lidt hvedegluten til en opskrift. Har du eksempelvis en opskrift på boller med 600 gram mel, bytter du bare ca. 100 gram mel ud med hvedegluten.

Her er nogle super gode og nemme opskrifter på bløde, luftige og saftige boller med hvedegluten:

Yderligere information

Vægt 2,5 kg