Nutty Is as Nutty Does

Om Nutty Vegan - En dansk Vegansk Webshop

Nutty Vegan er vinder af titlen årets veganske iværksætter 2022 hos Danmarks Veganske Forening

årets veganske iværksætter - veganske produkter online

Nutty Vegan var nomineret til
Årets PlanteIværksætter 2021 & Årets veganske virksomhed 2021

årets planteiværksætter 2021 nutty vegan - veganske produkter online
veganske produkter online - årets veganske virksomhed 2021

Nutty Vegan?

Vegansk mad online

Nutty Vegan er en dansk vegansk webshop, hvor du kan købe vegansk mad online. Det er samtidig et dansk vegansk brand med egne veganske produkter til madlavning.

Nutty Vegan webshop og brand blev lanceret den 1. december 2019 – og I skal have mange tusinde tak for den fantastiske modtagelse.

Det hele ejes og drives af mig, Louise Maae, så alt hvad der laves på webshoppen, på de sociale medier, nyhedsbreve osv. er det mig, der står for. Det er også mig, du får fat på, hvis du skriver på mail, eller via Nutty Vegans messenger eller Instagram.

Kontor og lager drives fra det Midt/vestjyske – i Holstebro.

Fokus med Nutty Vegan-produkter er, at kvalitetsingredienser til plantebaseret mad skal være let tilgængelige til fair priser. Derfor er flere af produkterne i sortimentet udvalgt med øje for, at de ellers er svære at finde i Danmark. 

Det skal være nemt for alle, at lave god, plantebaseret mad fra bunden. Det er uanset, om du kalder dig selv for veganer, vegetar, fleksitar, a-hva-for-en-tar, fitness-tosse eller bare til de kødfri dage. Derfor finder du også inspiration og opskrifter på produktsiderne, og ikke mindst i opskriftskataloget (se i menuen).

Uanset din indgangsvinkel, så skal det bare være nemt og let tilgængeligt at leve (mere eller helt) vegansk.

Jeg håber, at du finder hvad du søger, og ellers så giv lyd. Jeg er meget glad for nye ideer til produkter, så kom endelig med input.

De bedste hilsner

Louise Maae – ejer

Louise Maae

Indehaver & drivkraft
Nutty Vegan - dansk vegansk webshop

Nutty Vegan ApS - CVR: 40899057

Ideen med Nutty Vegan

Nutty Vegan er et 100% dansk vegansk brand. Men det er også en webshop, hvor du kan købe andre veganske produkter fra både danske og internationale veganske brands. (Læs mere om dem nedenfor).

Det er formålet at levere veganske kvalitetsråvarer og fødevarer til fornuftige priser til alle jer i Danmark, der gerne vil give den en skalle for øget dyrevelfærd og reducerede klimaproblemer. 

Det skal også være nemt at gå til for alle (uanset vanlige madpræferencer). Derfor finder du mange opskrifter her på shoppen, hvor Nutty Vegan-produkterne anvendes på forskellige måder. Så er det lige til at gå til for enhver.

De skønne kødfri dage

Vi danskere har taget konceptet med de kødfri dage til os. 

Iflg. Coops og Dansk Vegetarisk Forenings analyser holder over 30% af danskerne mindst én kødfri dag i ugen.

Derfor er alle produkterne på webshoppen dedikeret til dig, der ønsker, at det er nemt, prisvenligt og let tilgængeligt at lave sund, kødfri , æggefri og mælkefri mad. Vegan or no vegan….

Nutty vegan dansk vegansk webshop

Nutty Vegan &
Veganske-opskrifter.dk

Nutty og nemme opskrifter - også uden nødder 😉

Nutty Vegan hænger ufravigeligt sammen med siden veganske-opskrifter.dk.

Samme skaber, samme koncept og samme nutty tankegang…

Det var faktisk veganske-opskrifter.dk, der var springbrættet til at starte et nyt dansk vegansk brand og en ny dansk vegansk webshop. Det var springet fra ikke-veganer til veganer, der lagde fundamentet for opskriftssiden, der gik online i juli 2019. Så sådan hænger det hele sammen.

Derfor vil der på stort set alle varer her på webshoppen, være links til alverdens typer af opskrifter på veganske-opskrifter.dk. Med mindre de er lagt ind på de opskriftsider du finder her på shoppen.

Vil du have hele den private historie bag opskriftssiden og Nutty Vegan – så klik her. (link åbner i nyt vindue)

the greatest oak was once a little nut that held its ground

Citatet (som du finder på Nutty Vegans egne produktposer): the greatest oak was once a little nut that held its ground siger lidt om, hvad Nutty Vegan står for; Vi starter ud i det små. Men i forhold til den stigende efterspørgsel på veganske fødevarer, er der et kæmpe grundlag for vokseværk.

Selvom der ikke er mange veganere i Danmark (endnu) så er der ingen tvivl om, at der bliver flere og flere, der går den plantebaserede vej.

Navnet Nutty Vegan

En ‘nutty vegan’ er ikke mere ‘nutty’ end alle andre. Nutty is as nutty does.

Navnet er også en selvironisk konstatering af, at mange tænker sådan om veganere. Og lad os da så for pokker bare grine lidt sammen med dem…. Man kommer stadig langt med et smil – og en smagsprøve… 

Dyr og klima skal behandles med respekt

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Nutty Vegan helt grundlæggende er blevet til for at gøre en forskel for dyrevelfærden. Essensen er, at det skal være nemt for enhver, at spise plantebaseret. Men det er også set i lyset af vores stigende klimaproblemer, der både gør det vanskeligt at leve for os mennesker – og for alle dyr, der lider under de menneskeskabte miljøbelastninger. En plantebaseret kost og livsstil skader trods alt klimaet noget mindre, end en kost baseret på animalske produkter. 

Uanset om du er veganer, vegetar, fleksitar eller bare vil skære ned for kødforbruget, så er alle med til at gøre en forskel. Og det er dét, der tæller!

Jeg håber, du bliver glad for de veganske produkter og webshoppen.

Mange nutty vegan hilsner

Louise Maae

Indehaver og drivkraft bag Nutty Vegan ApS