Veganske bøffer /steaks

veganske bøffer opskrift

Ingredienser til veganske bøffer af hvedegluten

Arbejdstid: 15 min.

Dampetid: 28 min.

Hviletid: 20 min.

Stegetid: 3-4 min.

Opskriften giver 4 veganske bøffer (steaks) 

Video med fremgangsmåde nedenfor

2 dl hvedegluten – ca. 130 gram (findes i shoppen i poser med 250 gram og 500 gram)

1 mellemstort løg i både

1 ½ dl. kogte kikærter el. sojabønner/hvide bønner

2 spsk sojasauce

1½ spsk sennep

3 spsk gærflager (giver en umami smag – findes i shoppen – her.).

2½ spsk smoked paprika

1 spsk vand

1 spsk olie + lidt til pensling/stegning

Lidt peber

1 tsk salt

1 tsk madkulør (behøves ikke, men giver den lidt brune farve)

Fremgangsmåde veganske bøffer:

Find en foodprocessor eller blender og hæld alle – undtaget hvedegluten –  ingredienser i.

Blend til det bliver en ensartet masse.

Tilsæt hvedegluten, og blend til massen bliver en klump, der kører rundt. (Det burde kun tage 10-20 sekunder). Blendes det ikke ensartet, kan du bare ælte det sammen.

Form 4 veganske bøffer som du ønsker – aflange eller runde.

Hæld ca. 1 liter vand i en stor gryde (Vandet skal ikke røre/gå helt op til dampindsatsen).

Læg låg på gryden, og få det til at koge. 

Sæt en dampindsats i gryden, og læg de 4 veganske bøffer i dampindsatsen (Har du ikke en dampindsats, fås de billigt i bl.a. Ikea).

Vend bøfferne efter ca. 13-14 minutter – så siden der vender op mod låget, nu vender ned mod dampindsatsen.

Læg låg på gryden igen, og lad dem dampe i ca. 13-14 minutter mere.

Tag dampindsatsen op af gryden, og lad bøfferne stå og samle sig i 20-30 minutter.

Pensl dem med olie (eller en marinade) og steg dem på panden eller grillen – ca. 2 minutter på hver side.

Og så er de veganske bøffer / veganske steaks klar til servering.

Server evt. med en god vegansk brun sovs, hollandaise eller champignonsauce.

veganske bøffer opskrift seitanbøffer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET