VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

Veganske sild i karry

veganske sild i karry opskrift med hvedegluten

Ingredienser til veganske sild i karrydressing

Arbejdstid: 20 min.

Dampetid: 40-45 min.

Hviletid: mindst 2 timer

Opskriften giver 3-4 veganske sild og 2,5 dl. vegansk karrydressing – nok til 4 personer

Video med fremgangsmåde nedenfor

Ingredienser vegansk karrydressing:

1½ dl vegansk yoghurt (evt. Milbona el. Alpro Naturel – bruger du Joekurt Naturel så tilføj lidt ekstra sukker (den er temmelig syrlig )

½ dl vegansk mayonnaise (f.eks. Veganz mayonnaise )

1-1½ spsk karry

3 spsk plantedrik 

1 spsk eddike

½ løg (ca. 40 gram)

1 spsk kapers

1 tsk salt

1 spsk sukker

Ingredienser veganske 'sild':

1½ dl Nutty Vegan hvedegluten

(Nutty vegan Hvedegluten findes i shoppen i poser med 250 g og 500 g – og nu også i storkøb 2,5 kilo)

½ løg (ca. 40 gram)

½ dl kogte hvide bønner el. kikærter el. sojabønner 

1 spsk karry

1 spsk sennep 

1 spsk olie

1 tsk vand fra kapers (lagevand fra glasset med kapers)

1/4 dl vand

2 tsk eddike 

Fremgangsmåde veganske 'sild' i karry:

Karrydressing:

  1. Alle ingredienser til dressingen hældes i en blender el. foodprocessor. Blend til det er ensartet. Sæt dressingen på køl.

Veganske sild:

  1. Alle ingredienser på nær hvedegluten blendes til det er ensartet.
  2. Tilsæt så hvedegluten og blend igen – ca. 30 sekunder til massen er blevet en klump. Blendes det ikke ensartet, kan du bare ælte det sammen.
  3. Form 3-4 sildefileter. Er dejen for våd, ælter du lidt mere hvedegluten i. Brug evt. en kagerulle til at rulle fileterne lange. Dejen er meget spændstig at arbejde med.
  4. Hæld ca. 2 cm vand i en stor gryde med låg. Sæt det i kog.
  5. Sæt en dampindsats (info nedenfor) i gryden. Læg de veganske sild i dampindsatsen, og skru ned på middelsvag varme.
  6. Læg låg på og damp ‘sildene’ i 40-45 min. 
  7. Lad sildene køle af inden du skærer dem i mindre stykker og vender dem i karrydressingen.
  8. Lad de veganske sild trække i et par timer og gerne til dagen efter. Server med løgringe eller purløg.

BEMÆRK: hvis du lader sildene trække i flere dage, suger de en del af dressingen. 

Dampindsats

DAMPINDSATS: Hvis du er ny i den veganske verden, kan det kun anbefales, at du får fat på en dampindsats. Så kan du lave de lækreste veganske køderstatningsretter som spegepølse, pølser, steaks og ikke mindst sildene her. Du kan bl.a. købe en dampindsats hos isenkræmmeren eller i Ikea (29 kr.). 

Ingredienser til hjemmelavede veganske sild på webshoppen: