Beskrivelse
Bananmel – hvad er det?
Melet bruges især af glutenallergikere, og de der kører en paleo-baseret kost til bagning og madlavning. Og det smager (næsten) ikke af banan. Det er mere drøjt i brug end f.eks. hvedemel, så man skal ikke bruge helt så meget af det. Erstat eksempelvis 200 gram hvedemel med 150 gram bananmel i en opskrift.
Det er sjovt nok en helt almindelig ingrediens i de lande, der har bananpalmer. Der har de, modsat os danskere, ikke nem adgang til hvedemel. Når der står bananpalmer i baghaven i stedet for hvede, ja, så laver man da bananmel af det. Of course.
Hvordan laver man mel af grønne bananer?
Bananmel laves som hovedregel af grønne, ikke-modne bananer. Man tørrer simpelthen bananerne, inden de kværnes til mel. Så det er helt naturligt.
Bananmel af grønne bananer er bæredygtigt
Bananmel er faktisk en bæredygtig ingrediens. Hvordan nu det? Du har sikkert hørt om de ‘forfærdelige’ krumme agurker, der jo ikke står mål for EU’s (og/eller regeringens) krav for grøntsagsskønhed. Hvad det nu end er. Men bananer med skønhedsfejl – skal vi ikke bare kalde dem unikke bananer- bliver brugt alligevel. Bananmel bliver nemlig for det meste lavet af de ‘grimme’ grønne bananer, eller de der har fået en på godaw’en under transporten. Og så er bananproducenterne godt klar over, at vi (åbenbart) ikke vil have dem i EU. Men så laver de da bare mel af dem. Det betyder, at de kære unikke bananer ikke går til spilde, og det er da skønt.
Næringsindhold Bananmel fra Naturmind pr 100 gram:
Bananmel næringsindhold pr 100 gram:
- Energi: 1447 KJ 341 kcal
- Fedt: 0,5 g – heraf mættet fedt: 0,1 g
- Kulhydrater: 80,1 g – heraf sukkerarter: 0,8 g
- Protein: 2 g
- Salt 0 g
Posens indhold: Mel af grønne bananer. Oprindelse: Centralamerika – Opbevares tørt, køligt og tætlukket.
Opskrift på veganske glutenfri cookies med bananmel
Til ca. 16-18 stk:
Ingredienser:
- 150 gram bananmel
- 75 gram tapiokamel eller arrowrootpulver
- 120 gram blød vegansk smør
- 170 gram kokossukker el. 200 gram sukker
- 1 spsk loppefrøskaller (fungerer som æg/bindingsmiddel)
- ½ dl vand
- 150 gram vegansk chokolade hakket i store stykker
- 1½ tsk bagepulver
- ½ tsk salt
Fremgangsmåde:
- Sæt loppefrøskaller i blød i vandet i et par minutter. (Fungerer som vegansk æg).
- Hæld loppefrøskalle-blandingen i en skål sammen med blød vegansk smør og kokossukker/sukker. Pisk det sammen med en håndmixer.
- Beklæd 2 bageplader med bagepapir og tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Hæld de resterende ingredienser i skålen, og ælt det godt sammen. (Gem evt. nogle stykker chokolade, som du trykker ned i de færdigbagte cookies, lige når de kommer ud af ovnen).
- Form 16-18 kugler og læg dem på bagepladerne med god plads imellem.
- Tryk dem lidt fladere og bag dem så i 15-17 minutter. (De er stadig bløde, lige når de kommer ud af ovnen)
- Stil dem til afkøling på en bagerist – og efter ca. 10-15 minutter har de fået en sprød skal udenpå og en blød og smagfuld krumme indeni.