VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

Kokossukker 500g

35,00 DKK

På lager

Kokossukker fra kokosblomsternes nektar fra Naturmind. Kaldes også kokosblomstsukker.

Indhold: 500 gram

Kokossukker er et populært alternativ til sukker, bl.a. fordi det ikke påvirker blodsukkeret så meget som almindeligt sukker.

Det har en brunlig farve og smagen er blød og let karameliseret.

Læs mere om hvad kokosblomstsukker er, og hvad det kan bruges til nedenfor.

Del med andre:
Del på facebook
Del på email

Beskrivelse

kokossukker tilbudKokossukker

Kokossukker udvindes af nektaren fra kokospalmens blomster. Det er altså ikke lavet af selve kokosnødden. Bønderne tapper blomsternektaren, og så koges det til en slags sirup. Herefter tørres og krystalliseres det. Derfor er det en helt naturlig form for sukker.

Hvad er kokossukker?

Kokossukker – eller kokosblomstsukker – er lidt mere karameliseret end hvidt sukker, og med den brunlige farve kan det udseendemæssigt sammenlignes med brunt rørsukker og brun farin. Men du bruger det helt på samme måde som traditionelt sukker – altså i madlavning og til bagning. Men du kan bruge lidt mindre mængder af det, og stadig få samme søde smag som med sukker.

Det bliver primært produceret i Asien hovedsageligt hos mindre landbrug, fordi det ikke dyrkes i ret store mængder til industrielt brug – endnu.

Fordele med kokossukker:

  • Kokossukker har et lavere glykæmisk indeks end sukker
  • Det kan bruges akkurat som almindeligt sukker
  • Det er lidt drøjere end almindeligt sukker, så du kan nøjes med at bruge lidt mindre mængder
  • Det indeholder vitaminer og mineraler

Smager det af kokos?

Kokosblomstsukker smager ikke af kokos, så hvis det var din forhåbning, kan du altid bruge lidt kokosmel eller kokosmælk i den ret, du havde tænkt dig at bruge det i.

Næringsindhold pr 100 g kokossukker fra Naturmind:

  • Energi: 1643 kJ / 387 Kcal
  • Fedt: 0,17 g- heraf mættet fedt: 0,17 g
  • Kulhydrater: 95,3 g-heraf sukkerarter: 95,3 g
  • Fibre: 0 g
  • Protein: 1 g
  • Salt: 0,45 g

 

Indhold: Kokosblomstsukker. Oprindelse: Indonesien. Opbevares tørt, køligt og tætlukket,

Kokossukker har et lavt glykæmisk indeks

Kokossukker har godt nok lige så mange kalorier som almindeligt sukker. Men en af de væsentlige forskelle er, at kokossukker har et lavere glykæmisk indeks.

Det betyder, at dit blodsukker ikke stiger til himmels, hvis du vælger at bruge kokossukker frem for almindeligt, raffineret hvidt sukker.

En undersøgelse (fra sciencedirect.com) viser, at hvor almindeligt sukker har et glykæmisk indeks på 65 til 72, har kokosblomstsukker et indeks på mellem 35 og 42. Og nu er det sådan, at jo lavere glykæmisk indeks jo bedre i forhold til påvirkning af blodsukkeret.

Kokosblomstsukker?

Kokossukker kan også kaldes kokosblomstsukker, fordi det stammer fra selve kokospalmens blomster. Det er den mest almindelige type af sukker fra kokospalmerne. Men det stammer ikke fra selve palmerne.

Hvad er kokospalmesukker så?

Kokospalmesukker er ikke det samme som kokosblomstsukker. Kokossukker fra palmens blomster har en blød og karameliseret smag, hvor smagen af kokospalmesukker minder om, men er mere røget i smagen. Naturminds er kokosblomstsukker.

kokossukker køb - hvad er kokossukkerKokossukker indeholder vitaminer og mineraler

Kokossukker indeholder vitaminer som B-vitamin og mineraler som magnesium og zink, hvilket hvidt sukker ikke gør. Det er dog kun i meget små mængder, så du skal ikke sætte næsen op efter at få dit daglige vitamin- og mineraltilskud via kokosblomstsukker… Men det udgør stadig en positiv forskel frem for almindeligt sukker, fordi du netop kan tilføje lidt vitaminer og mineraler selv i søde sager som kage og desserter.

Hvad kan man bruge kokossukker til?

Som nævnt ovenfor bruges kokossukker helt som almindeligt sukker, altså til bagning og i madlavning. Du skal bare bruge lidt mindre af det, fordi det søder lidt mere end sukker, og så har det en smag der minder lidt om brun farin. Sødmefuld og afbalanceret med en let karamelagtig smag.

Er det godt til slankekure og vægttab?

Idet kokosblomstsukker har stort set samme antal kalorier og kulhydrater som almindeligt sukker, er det hverken mere eller mindre godt til en slankekur eller et forsøg på vægttab.

Hvis du vil have et naturligt og 100% kaloriefrit sukkeralternativ, er det vores Sågger, du skal gå efter. Sågger (erythritol) indeholder ingen kalorier, og det er helt naturligt. Læs en info-artikel om Sågger (du kender det måske som Sukrin) her.

 

Yderligere information

Vægt 0.5 kg

TILMELD DIG NYHEDSBREVET