VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

Søg

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - VEGANSK WEBSHOP

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

Erythritol – 0 kcal – Naturlig Sukkererstatning – 1 kg

75,00 kr.

Ikke på lager

Erythritol  – fra Buxtrade

Indhold: 1000 gram / 1 kilo

Et naturligt alternativ til sukker – med 0 kcal.

Brug f.eks. erythritol som erstatning for almindeligt sukker på din morgenmad (havregryn, yoghurt, müsli, grød), i din kaffe/te, i desserter, kager og andet bagværk.

Hvad er erythritol? Er det sundt? Hvordan bruges det? Læs med nedenfor.

Beskrivelse

Erythritol – Næringsindhold pr 100 g:

Erythritol – næringsindhold pr 100 gram:

  • Energi: 0 KJ/ 0 Kcal
  • Fedt: 0 gram
  • heraf mættede fedtsyrer: 0 gram
  • Kulhydrater: 100 gram
  • heraf sukkerarter: 0 gram
  • heraf polyoler*: 100 gram
  • Protein: 0 gram
  • Salt: 0 gram

 

Ingredienser: 100% erythritol.

Opbevaring: Tørt, køligt og tætlukket. (Der er praktisk genluk på posen).

Bemærk: overdreven indtagelse kan have en afførende effekt.

*polyoler betyder sukkeralkohol og optages ikke af kroppen. Mere nedenfor.

Erythritol – hvad er det?

Erythritol er selve indholdet i posen fra Buxtrade. Du kender det måske fra den norske producent Sukrin og måske også Easis, og det er helt det samme. Det ligner almindeligt sukker, og har selvfølgelig også den sødende egenskab. Men derudover er sukker og erythritol vidt forskellige.

Erythritol er det man kalder en sukkeralkohol og polyol. Det findes for eksempel i melon, pærer og vindruer. Indholdet i frugterne er bare ikke stort nok, til at man kan udvinde det derfra. Erythritol bliver i stedet dyrket via glukose fra blandt andet majsstivelse. Det bliver fermenteret (ligesom ost, yoghurt, soyasauce og vin) med en bakteriekultur, og herefter renses og krystalliseres det. Du skal dog ikke blive forvirret over betegnelsen. For selvom det hedder sukkeralkohol, så har det intet med almindelig alkohol at gøre.

Slutproduktet er erythritol. Det er et sødeprodukt som eksempelvis Xylitol. Begge bruges som et naturligt sødemiddel i rigtig mange sukkerfri og sukkerfattige fødevarer.

En naturlig og kaloriefri sukkererstatning

Erythritol er altså et helt naturligt produkt, der søder stort set lige så meget som sukker. Den største forskel på sukker og pulveret er, at sidstnævnte er helt uden kalorier. Hvis du eksempelvis skal bruge 100 gram sukker i en kage, kan du erstatte det næsten 1 til 1 med erythritol (altså også 100 gram – måske lidt mere alt efter smag) for at få cirka samme sødningseffekt.

Erythritol er den eneste type sukkeralkohol, der ikke indeholder kulhydrater. Det indeholder i stedet sukkeralkoholer/polyoler, der ikke påvirker kroppens energiomsætning. Og derfor er det kaloriefrit.

Er erythritol sundt?

Er erythritol sundt – eller hvad?

Det er bestemt ikke usundt. Men idet det rent teknisk overhovedet ikke har nogen form for indvirkning på kroppen, og dermed heller ingen næringsværdier har, kan det heller ikke kaldes decideret sundt. Modsat almindeligt sukker bliver erythritol ikke brugt som en energigiver, fordi kroppen ikke optager det. Det indeholder ikke noget skadeligt for kroppen, og det skader heller ikke tænderne. Sukkeralkohol fra erythritol bliver helt naturligt udskilt med urinen, og passerer helt ufordøjet gennem fordøjelsessystemet. Derfor er det også super populært hos de på en LCHF- og KETO-baseret kost. Og selvfølgelig hos diabetikere og alle de, der forsøger at skære ned på kalorie-, kulhydrat- og sukkerindtaget generelt.

Sukkeralternativ for diabetikere og for de på KETO- og LCHF-kost

Erythritol er blevet meget populært til bagning og madlavning for diabetikere. Det påvirker, som nævnt ovenfor, nemlig ikke blodsukkeret, og det har et glykæmisk indeks på 0. Men det vinder også mere og mere indpas hos de der er på en LCHF-baseret eller KETO-baseret kost. Her skal man nemlig helst ikke indtage for mange kulhydrater. Så også her er pulveret oplagt som et alternativ til almindelig raffineret sukker.

vegansk nøddekage opskrift med erythritol - sågger - sukrin alternativOpskrifter med erythritol og anvendelse

Erythritol kan du for eksempel bruge i stedet for sukker på din havregrød, din müsli, yoghurt mv. eller i kaffe og te. Det er også et oplagt alternativ til sukker i desserter, kager og andet bagværk.

Her på siden finder du en god opskrift på en sukkerfri nøddekage med erythritol – se den her >>

Du finder også en god opskrift på smørfri og sukkerfri veganske havregrynskugler her >>.

Du finder endnu flere opskrifter med erythritol på veganske-opskrifter.dk. Eksempelvis sukkerfri chokolademuffins, sukkerfri vegansk gulerodskage osukkerfri brownies.

Mere info

Erythritol er et sukkeralternativ for diabetikere og alle os, der gerne vil skære ned på kalorie- og kulhydratindtaget. Det er en sukkeralkohol, men det har som nævnt ovenfor intet at gøre med alkohol, som du kender det. Så nej, du bliver ikke beruset ved at spise det. Det skader ikke tænderne, som almindeligt sukker jo gør, så også her er det et rigtig godt alternativ til almindeligt sukker. Det kan ikke sammenlignes med aspartam, idet aspartam ikke er et naturligt sødemiddel.

Erythritol er naturligt

Som nævnt ovenfor, er erythritol en sukkeralkohol (polyol), der findes naturligt i f.eks. melon, pærer og vindruer. Men her er det i for små mængder, til at man kan høste det. I stedet fremstilles det via glukose fra blandt andet majsstivelse, der så fermenteres med en bakteriekultur. Eksempelvis gennemgår ost og yoghurt den samme naturlige fermentering.

Undgå overdreven brug

Alle sukkeralkoholer (herunder altså erythritol) skal mærkes med ‘overdreven brug kan virke afførende’, ligesom andre sukkerfri produkter.

Erythritol alternativer med et lavere glykæmisk indeks end hvidt raffineret sukker

Et andet sukkeralternativ ud over erythritol – til for eksempel raffineret hvidt sukker – er kokossukker. Det indeholder godt nok lige så mange kalorier som almindeligt sukker, men det har et lavere glykæmisk indeks. Samtidig er det drøjere i brug. Du skal derfor ikke bruge helt så meget af det. Læs mere om kokossukker her.

 

Yderligere information

Vægt 1 kg