Ingredienser til veganske sennepssild
Arbejdstid: 20 min.
Dampetid: 40-45 min.
Hviletid: mindst 2 timer
Opskriften giver 3-4 veganske sild og 2,5 dl. vegansk sennepsdressing – nok til 4 personer
Video med fremgangsmåde nedenfor
Ingredienser vegansk sennepsdressing:
1½ dl vegansk yoghurt (evt. Alpro Naturel)
½ dl vegansk mayonnaise (Veganz mayonnaise findes her i shoppen for 20 kr.)
3 spsk grov sennep (el. 2 spsk stærk dijonsennep)
1 tsk kapers
Lidt frisk dild el. ½ tsk tørret dild
1 spsk sirup (findes som agavesirup og dadelsirup i shoppen)
Ingredienser veganske 'sild':
½ løg el. rødløg (ca. 40 gram)
1/4 dl. kikærtemel (du finder Nutty vegan økologisk kikærtemel i shoppen)
1½ spsk sojasauce (el. tamari)
1½ spsk sennep
1 spsk olie
1 tsk vand fra kapers (lagevand fra glasset med kapers)
1/2 dl vand
2 tsk eddike / æblecidereddike
Fremgangsmåde veganske sennepssild
Sennepsdressing:
- Blend alle ingredienser til sennepsdressingen til dressingen er ensartet. Sæt den på køl.
Veganske sild:
- Alle ingredienser på nær hvedegluten blendes til det er ensartet.
- Tilsæt så hvedegluten og blend igen – ca. 30 sekunder til massen er blevet en klump. Blendes det ikke ensartet, kan du bare ælte det sammen. (Faktisk er det godt at ælte dejen i et par minutter, for så aktiveres glutenfibrene, og ‘sildene’ får en endnu bedre konsistens).
- Form 3-4 sildefileter. Er dejen for klistret, ælter du lidt mere hvedegluten i. Men den må ikke være tør. Brug evt. en kagerulle til at rulle fileterne lange. Dejen er meget spændstig at arbejde med.
- Hæld ca. 2 cm vand i en stor gryde med låg. Bring vandet i kog.
- Læg de veganske sild i en dampindsats, sænk den ned i gryden, og skru ned på middelhøj varme. (Vandet skal simre i bunden).
- Læg låg på og damp ‘sildene’ i 35-40 min.
- Lad fileterne køle af inden du skærer dem i mindre stykker og vender dem i sennepsdressingen.
- Lad sildene trække i et par timer og gerne til dagen efter. Server evt. med løgringe og frisk dild.
BEMÆRK: hvis du lader sildene trække i flere dage, suger de en del af dressingen.
Ingredienser her i webshoppen::
-
Hvedegluten (seitanmel / vital wheat gluten) 500g
44,95 kr. Tilføj til kurv -
Vital Wheat Gluten (seitanmel/hvedegluten) 500g
44,95 kr. Tilføj til kurv -
Vegansk Mayonnaise 250ml
19,95 kr. Læs mere -
Agavesirup – økologisk – 350g
42,00 kr. Læs mere -
Daddelsirup – økologisk – 365g
39,00 kr. Læs mere -
Kikærtemel – Økologisk
35,00 kr. Tilføj til kurv
DAMPINDSATS: Hvis du er ny i den veganske verden, kan det kun anbefales, at du får fat på en dampindsats. Så kan du lave de lækreste veganske køderstatningsretter som spegepølse, pølser, steaks og ikke mindst sildene her. Du kan bl.a. købe en dampindsats hos isenkræmmeren eller i Ikea (29 kr.).