Luftige og spændstige veganske proteinboller med hvedegluten - koldhævede
Arbejdstid: 10-15 min.
Hævetid: Mindst 8 timer
Bagetid: 20-25 min.
Opskriften giver 14-16 proteinboller (lav evt. dejen aftenen i forvejen, hvis de skal bruges til morgenboller).
1 pakke gær
1 liter vand
1 tsk sukker
2 dl hampefrø eller solsikkekerner
(Du finder afskallede hampefrø her på webshoppen.)
300 gram grahamsmel
300 gram almindeligt hvedemel
1-2 spsk loppefrøskaller (husk fibre)
(Du finder økologiske loppefrøskaller her på webshoppen)
2 tsk salt
Fremgangsmåde veganske proteinboller:
Rør gær ud i vand, olie og sukker.
Rør kernerne/frøene i.
Tilsæt hvedegluten og grahamsmel i.
Bland salt med hvedemel og hæld det sammen med resten. Rør rundt til dejen er ensformig.
Bemærk: dejen skal være meget klæg – dog ikke helt flydende.
Lad dejen hæve tildækket i køleskabet i mindst 8 timer.
Tænd ovnen på 275 grader varmluft og beklæd 2 bageplader med bagepapir.
Brug 2 spiseskeer og læg 14-16 dejklumper på bagepapiret. Brug evt. lidt vand på skeerne, hvis du ønsker meget jævne boller.
Skru ovnen ned på 225 grader varmluft og bag bollerne i 20-25 minutter – til de er let gyldne på toppen.
Lad dem køle ned, og så er de klar til servering. De kan sagtens fryses ned.
Brug dem til madpakken eller til morgenbordet – måske med et godt lag vegansk ‘nutella’ på.