VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - VEGANSK WEBSHOP

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

Moringa pulver (antioxidanter, fibre & protein) - Øko - 200g

79,95 DKK

På lager

Moringa pulver – Økologisk – fra Dragon Superfoods

Indhold: 200 gram

Moringa pulver er en type superfood, der indeholder exceptionelt mange gode næringsstoffer; antioxidanter, mineraler, vitaminer, kostfibre og ikke mindst; proteiner.

Pulveret bruges eksempelvis som supplement til kosten (ca. 5 gram dagligt), og kan blandes med juice, smoothies mv. , og du kan drysse det på müslien eller bruge det i bagværk.

Ved anvendelse som te: brug 1 teskefuld moringapulver og evt lidt frisk ingefær el. friskpresset citronsaft. Lad trække i 5-10 min. Evt med vegansk honning.

Næringsindhold og mere info nedenfor

Del med andre:
Del på facebook
Del på email

Beskrivelse

moringa pulver køb - økologisk moringaMoringa Pulver – Økologisk – Næringsindhold pr 100 gram:

Moringa pulver – økologisk – fra Dragon Superfoods – næringsindhold pr 100 gram:

  • Energi: 1383 KJ/ 328 Kcal
  • Fedt: 2,9 g – heraf mættet fedt 1 g
  • Kulhydrater: 45 g – heraf sukkerarter:  3,7 g
  • Kostfibre: 11 g
  • Protein:  25 g
  • Salt:  0,38 g

 

Indhold: 100% Moringa pulver*. *Økologisk certificeret. Oprindelse: Bulgarien. Opbevares tørt, køligt og mørkt.

Den anbefalede daglige dosis på 5 gram bør ikke overskrides. Bør opbevares utilgængeligt for børn.

Moringa Pulver – hvad er det?

Moringa pulver stammer fra træet (eller planten) Moringa Oleifera, der i mange hundrede år har været kendt for sine fantastiske sundhedsmæssige egenskaber. Træet kaldes også livstræet, peberrodstræet, trommestiktræet og har flere andre kaldenavne. Det stammer oprindeligt fra Indien, men dyrkes nu også bl.a. i Asien, Afrika og Sydamerika. Det er faktisk selve bladene fra træet, der bruges til at lave moringa pulver. Selvom træet også bærer frugter (en slags bælgfrugter), er der langt flere gode næringsstoffer i bladene.

Smagen er mild og let jord-agtig, så det kan bruges på mange måder, uden at det overdøver smagen af andre ingredienser. Brug det eksempelvis til smoothies, i dressinger, i bagværk, pandekager, og hvor du ellers synes, at det kan passe ind. Nogle bruger det også som te á la matcha te.

Superfood med exceptionelt mange gode egenskaber

Moringa pulver er en superfood – det er der ingen tvivl om.

Her er nogle af de dokumenterede næringsegenskaber:

  • Proteiner – pulveret indeholder alle essentielle aminosyrer.
  • Antioxidanter – moringa pulver er meget rigt på antioxidanter, der f.eks. hjælper med at udskille frie radikaler i kroppen. Faktisk indeholder moringa pulver flere antioxidanter end eksempelvis gojibær, acai, grøn te og blåbær.
  • Mineraler – moringapulveret har bl.a. et højt indhold af calcium, jern, magnesium, kalium, fosfor og zink.
  • Kostfibre – med over 31 gram kostfibre pr 100 gram er Dragon Superfoods’ moringa exceptionelt rig på fibre, der bl.a. er rigtig godt for fordøjelsen.
  • Vitaminer – pulveret indeholder eksempelvis A-, C- og K-vitamin og flere typer B-vitamin.

moringa pulver tilbudUdokumenterede egenskaber for moringa pulver

Som med så mange andre superfoods, er der en del udokumenterede egenskaber for moringa pulver.

Idet der ikke er lavet videnskabelige undersøgelser om effekten af moringa i Danmark, er nedenstående effekter derfor mulige – men ikke sikre.

Det siges blandt andet, at moringa kan:

  • sænke blodsukkerniveauet
  • reducere inflammation
  • sænke kolesteroltallet
  • hjælpe med at øge hjernens funktionalitet og sænke stressniveauet i hjernen
  • være en god hjælp til vægttab. Idet pulveret indeholder mange fibre og proteiner, skabes en større mæthedsfornemmelse, og fordøjelsen øges.

 

Derudover er der mange andre udokumenterede egenskaber.

Moringa pulver anvendelse

Moringa pulver bør ikke indtages i større mængder. Det anbefales at indtage 3-5 gram pulver dagligt, for at få fuldt udbytte af de gode næringsegenskaber.

Du kan eksempelvis shake pulveret sammen med juice, eller blende det i din smoothie. Derudover kan du bruge lidt af pulveret i bagværk, som kager og muffins. Og det giver også et ekstra sundhedsboost, hvis du blander det med din müsli eller i grød (porridge) eller laver hjemmelavede protein- eller müslibarer.

Pisk 2-3 skefulde af pulveret sammen med din pandekagedej, og lav ultrasunde pandekager. (Du finder en nem opskrift på veganske og glutenfri pandekager her).

Opskrift på moringa latte

Opskrift på en vegansk og glutenfri moringa latte (matcha latte style) – fra Minimalist Baker.

Til 1 person:

  • 1 tsk moringa pulver
  • 1-2 tsk sirup eller sukker
  • 2,5 dl plantedrik efter egen smag (havre,
  • Du kan også tilføje 1/4 tsk maca pulver eller matcha te for ekstra god næringsværdi, men dette er ikke nødvendigt.

Fremgangsmåde: Hæld alle ingredienser i en kasserolle/gryde, og pisk godt til under opvarmning, så det skummer lidt. For at bevare alle sundhedsegenskaberne må det ikke koge. Hæld moringa latten i et glas eller en kop, og server den varm.

Dragon Superfoods – producenten

Dragon Superfoods er en af vores favoritleverandører her på webshoppen af både veganske og glutenfri produkter. De har stort fokus på de protein- og næringsrige plantebaserede fødevarer og ingredienser, og det er trods alt temmelig væsentligt, når man lever en plantebaseret livsstil. Udover økologisk moringa pulver, har vi flere andre superfoods fra Dragon Superfoods. F.eks. hvedegræspulver, risproteinpulver, græskarkerneproteinpulver og meget andet. Se alle Dragon Superfoods produkter her >>

Yderligere information

Vægt 0,2 kg