VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

Søg

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - VEGANSK WEBSHOP

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

Veganske frikadeller

veganske frikadeller opskrift

Ingredienser til veganske frikadeller af sojagranulat

Arbejdstid: 25 min.

Hviletid fars: mindst 20 min.

Opskriften er nok til 4 pers.

Ca. 125 gram sojagranulat ( Veganz sojagranulat  findes her >>)

Vand til iblødsætning + ½ grøntsagsbuillonterning

1 finthakket løg

2 mellemstore gulerødder ca. 150 gram (rives på rivejern – kan udelades) eller 150 gram finthakket kål

1 dl havregryn

1 spsk sennep

1 spsk sojasovs

3 spsk tapiokamel opløses i  4 spsk vand (tapiokamel kan erstattes af majsstivelse)

( tapiokamel findes på shoppen her>>)

½ dl (ca. 12,5 g) gærflager

(Nutty Vegan gærflager findes på shoppen her >>) 

3 spsk smagsneutral kokosolie

+ olie til at stege dellerne i

½ tsk salt

Er du glad for krydret mad, så tilsæt 1-2 spsk smoked paprika eller 1 tsk cayennepeber eller chili).

Fremgangsmåde veganske frikadeller:

  1. Hæld tørret sojagranulat i en skål eller gryde og tilsæt grøntsagsbuillon og ½ liter kogende vand. Lad det trække i mindst 5 min.
  2. Hak løget fint og riv gulerødderne (eller snit kålen).
  3. Svits løg, krydderier og gulerødder/kål af i kokosolien på en pande i 3-4 minutter. 
  4. Dræn vandet fra sojagranulatet i en si. Pres så meget væde ud du kan med en ske.
  5. Find en lille skål (eller en meljævner) og hæld tapiokamel (el. majsstivelse) i sammen med 4 spsk vand. Rør/ryst stivelsen ud, så det er helt jævnt.
  6. I en stor skål mixes alle ingredienser – hvis det ikke er for varmt, er det bedst at ælte det sammen.
  7. Stil det på køl i mindst 20 min. gerne mere.
  8. Form de veganske frikadeller i den størrelse du synes, og steg dem på en pande i olie. 6-8 min. på hver side.

 

Server evt. med vegansk bearnaise sauce (link), kartofler og lidt grønt.

Tip: dellerne kan sagtens fryses.

Ingredienser og tilbehør til veganske frikadeller her på webshoppen: