VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

Vegansk ost

vegansk ost opskrift med gærflager

Vegansk ost af gærflager (nutritional yeast)

Opskriften give ca. 750g vegansk ost - Brug én stor eller 2 mindre skåle. Ostens konsistens bliver som en smøreost (til den lidt mere faste side).

Arbejdstid: 10-15 min.

Afkølningstid: 2-3 timer

150 gram cashewnødder (findes i shoppen her)

50 gram gærflager (nutritional yeast) (findes i shoppen her)

80 ml vand

5 spsk citronsaft

2 spsk kokosolie

60 gram tahin

30 gram gulerod

2½ tsk salt

½ tsk paprikakrydderi

1 knsp cayennepeber

1 tsk løgpulver

Olie til at smøre osteformen med

1 spsk agar agar med top (findes i shoppen her) – agar agar er en slags vegansk gelatine

240 ml vand

Fremgangsmåde vegansk ost:

Smør en stor glasskål (el. 2 mellemstore) med olie

I en blender eller foodprocessor tilsættes cashewnødder, gærflager, 80 ml vand, citronsaft, kokosolie, tahin, gulerod, salt, paprika, cayenne peber og løgpulver.

Blend til massen er ensartet.

Varm de 240 ml vand op i en gryde, og tilsæt agar agar. Lad det koge op i 1 minut under omrøring.

Hæld agarmassen over i blenderen/foodprocessoren og blend det hele sammen i 10-15 sekunder.

Hæld massen til vegansk ost i den/de smurte forme, og lad det køle af.

Sæt på køl et par timer, og så er der vegansk ost klar til servering.

Osten kan sagtens holde sig på køl i en tætlukket beholder i 1-2 uger.

TILMELD DIG NYHEDSBREVET