VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

Søg

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - VEGANSK WEBSHOP

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

Glutenfri cookies

veganske glutenfri cookies - opskrift med tapiokamel og bananmel

Veganske og glutenfri cookies

Arbejdstid: Ca. 10 min.

Bagetid: 15-17 min.

170 g bananmel (findes i shoppen her)

75 gram tapiokamel (findes i shoppen her)

170 gram kokossukker (findes i shoppen her) – eller 200 gram sukker

120 gram blød vegansk smør

‘Æg’: 1 spsk loppefrøskaller og 1 dl vand (findes billigt i shoppen her)

1½ tsk bagepulver

½ tsk salt

150 gram vegansk chokolade (findes i shoppen her)

Fremgangsmåde glutenfri veganske cookies:

Hæld loppefrøskaller og vand i en skål. Lad det trække et par minutter.

Forvarm ovnen til 180 grader alm. ovn

Beklæd 2 bageplader med bagepapir

Hæld kokossukker og blød (stuetempereret) smør i skålen med loppefrø-‘ægget’. Pisk det sammen med en håndmixer.

Hak/skær chokoladen ud i stykker – gem evt. lidt, så du kan presse dem i, lige når de glutenfri cookies tages ud af ovnen (inden de bliver sprøde). 

Bland de tørre ingredienser i en anden skål, og ælt det så sammen med de våde ingredienser. Det er meget klistret.

Form 16 til 18 kugler, og læg dem på bagepladerne med god plads mellem hver kugle.

Pres lidt ned på kuglerne, og bag dem så i ovnen i 15-17 minutter.

TIP: Hvis de ikke er begyndt at flyde ud efter ca. 10 minutter, så tag dem hurtigt ud af ovnen, pres dem fladere med en spatel, og sæt dem ind i ovnen igen.

Har du gemt lidt ekstra chokolade, så pres stykkerne ned i de veganske cookies, lige når de tages ud af ovnen. 

De er stadig lidt bløde, når de kommer ud af ovnen. Lad dem køle af på en bagerist, og efter 10-15 minutter er de klar til at spise.

Sprøde udenpå og bløde indeni. Og fuld af yummi smag. Velbekomme.