VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE

Veganske karbonader

veganske karbonader opskrift med sojagranulat

Veganske karbonader - opskrift

Arbejdstid: Ca. 40 min. – inkl. stegning

Hviletid for farsen: Mindst 30 min. – gerne længere

Opskriften giver 4-5 veganske karbonader

Ingredienser:

100 gram sojagranulat + vand og grøntsagsbouillon til iblødsætning

 (du finder vores Nutty Vegan sojagranulat i shoppen  her)

2 dl kikærtemel

(du finder vores kikærtemel i shoppen her)

1 finthakket løg

300 gram knoldselleri (renset og revet på rivejern)

2 spsk olie til farsen + olie til stegning

2 spsk citronsaft

2-3 spsk gærflager – kan udelades, men bidrager med en ekstra god smag (findes i shoppen her)

3 spsk soyasauce

1 spsk spidskommen

2 tsk salt og lidt peber

Rasp til panering

Fremgangsmåde: veganske karbonader:

Hæld tørret sojagranulat i en skål eller gryde og tilsæt grøntsagsbuillon og rigeligt kogende vand. Lad det trække i ca. 5 min.

Rens/skær skrællen af knoldsellerien, og riv sellerien på et rivejern. 

Hak løget fint og svits både løg og knoldselleri af på panden i olie i 5-10 minutter. Tilsæt 2 tsk salt og lidt peber.

Dræn sojagranulatet i en si, og pres så meget væde ud du kan med en ske. Lad det lidt af. (Du skal have hænderne i det om lidt).

Find en stor skål og hæld alle ingredienser (undtaget rasp) i, og ælt det godt sammen.

Er farsen alt for våd, tilsætter du lidt mere kikærtemel, men den må godt være lidt klistret. 

Dæk skålen med farsen til (med et viskestykke, et låg eller film), og sæt farsen på køl i mindst en halv time – gerne længere. Det samler sig på køl. 

 – Form de veganske karbonader i den størrelse du vil, og vend dem i rasp, inden du steger dem på panden i olie. De skal steges ca. 7-8 minutter på hver side.

Server evt. med vegansk brun sovs el. vegansk hollandaise, ris, kartofler, quinoa eller azukibønner.

Ingredienser og tilbehør til veganske karbonader i shoppen:

TILMELD DIG NYHEDSBREVET