De bedste veganske juleboller
Arbejdstid: 15 min.
Hævetid: 1 time + ½ time
Bagetid: ca. 15 min.
Opskriften giver 12 super luftige, bløde og saftige veganske juleboller.
Ingredienser:
1 3/4 dl plantedrik + lidt til pensling
1 stor appelsin – heraf skal du bruge 2 tsk fintrevet appelsinskal og 1 dl appelsinsaft
1 tsk sukker
½ dl olie
2 tsk kardemomme
1½ tsk kanel
75 gram vegansk chokolade
(her i shoppen kan du både finde vegansk madlavningschokolade i knapper og almindelige veganske chokoladeplader, du bare kan hakke i stykker)
500 gram hvedemel
1 tsk salt
Lidt perlesukker til drys
Fremgangsmåde veganske juleboller:
Rør gær ud i appelsinsaft, plantedrik, sukker, appelsinskal, kanel, kardemomme og olie. Til gæren er helt opløst.
Rør hvedegluten i.
Tilsæt hvedemel, salt og vegansk chokolade i knapper eller hakket chokolade i stykker.
Så skal dejen æltes godt og grundigt. (Fedt hvis du har en køkkenmaskine til at gøre det – ellers må du bare klø på).
Lad så dejen til de veganske juleboller hæve tildækket i ca. en time (gerne mere).
For at gøre det nemt for dig selv, kan du dele dejen i 4 lige store stykker. Form 3 juleboller af hvert stykke.
Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. 12 boller i alt.
Bollerne ser temmelig små ud, men de hæver rigtig meget. (Specielt i ovnen).
Dæk bollerne med et viskestykke, og lad dem efterhæve i en halv times tid.
Pensl dem med plantedrik og drys lidt perlesukker på toppen.
Bag dem ved 190 grader varmluft – på midterste rille – i ca. 15 minutter.
De hæver rigtig meget i ovnen. Dejen bliver helt spændt ud.
Når de har kølet ned i nogle minutter på bageristen, falder de ned igen. Og så kan du nyde de bedste veganske juleboller – ever! Super luftige, bløde, saftige og med et spændstigt, langt bid.
Måske med et lag cremet vegansk ‘nutella’? 😉