Skønne, bløde og sprøde æbleskiver - vegan style
Arbejdstid: 45 min.
Opskriften giver 20 veganske æbleskiver
220 gram hvedemel
30 gram hvedegluten – kan undlades, men det giver en ekstra fluffiness (luftighed) til de veganske æbleskiver. (20 kr. for 250 gram hvedegluten – 35 kr. for 500 gram hvedegluten – her i shoppen)
½ dl aquafaba (aquafaba er vandet (lagen) fra en dåse eller brik med kogte kikærter)
50 gram sukker
3,5 dl plantedrik
25 gram vegansk flydende/smeltet plantemargarine eller vegansk smør + lidt ekstra til stegning
1 tsk kardemomme
1 spsk citronsaft
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
½ tsk salt
Fremgangsmåde veganske æbleskiver:
Hæld aquafaba, flydende eller smeltet vegansk plantemargarine/smør, citronsaft og sukker i en skål. Pisk det sammen med en håndmixer.
Find en anden skål, og mix/bland mel med kardemomme, salt, bagepulver og natron.
Imens du pisker med håndmixeren, tilføjes de tørre ingredienser til de våde – lidt ad gangen.
Find æbleskivepanden frem. Hæld lidt plantemargarine/vegansk smør i hvert hul. Sæt panden på komfuret og tænd på middel varme.
Hæld dej i hvert hul – op til ca. ½ centimeter fra toppen.
Brug et træspyd (grillspyd af træ) til at vende de veganske æbleskiver. Vend dem 90 grader ad gangen. Æbleskiverne skal være gyldne, før du vender dem.
Bemærk: Hæld lidt plantemargarine/vegansk smør i hvert hul i æbleskivepanden, hver gang du hælder en ny portion dej i. Ellers sidder dejen fast.
Server dem med flormelis, sukker, syltetøj – eller måske vegansk ‘nutella´? 😉