Ingredienser til hjemmelavet vegansk burger
Arbejdstid: 15 min.
Dampetid: 2 x 25 minutter
Stegetid på pande el. grill: ca. 4 min.
Opskriften giver 4 store veganske burgerbøffer.
Video med fremgangsmåde nedenfor
170 gram Nutty Vegan hvedegluten (findes i shoppen her >>)
150 gram løg – skåret i både
1 dl kogte kikærter
3 spsk sojasauce
2½ spsk tomatpasta
2½ spsk smoked paprika (eller BBQ-krydderi)
3 spsk olie + olie til stegning
4 spsk Nutty Vegan gærflager – giver en umami- og lidt osteagtig smag (findes i shoppen: her >>)
Ca. 40 gram rå rødbede i tern (giver den røde farve)
1 tsk salt
½ tsk peber
1 tsk madkulør (kan udelades, men giver den lidt brune farve)
Fremgangsmåde veganske burgerbøffer af hvedegluten:
Hæld alle ingredienser – undtaget hvedegluten – i en foodprocessor (eller blender). Blend til massen bliver ensartet.
Tilsæt hvedegluten og blend igen, til det samler sig. Blendes det ikke helt ensartet, kan da bare ælte det sammen med hænderne.
Form 4 veganske burgerbøffer.
Har du en bøfformer er det super, men bøfferne er nemme at forme med hænderne.
Hæld vand i en stor gryde – ca. 2 cm fra bunden – og bring det i kog.
Læg de 4 veganske burgerbøffer i dampindsatsen, og sænk den ned i gryden med kogende vand. De skal ikke røre vandet. Læg låg på, og lad dem dampe i ca. 25 minutter ved svag/middelhøj varme.
(vandet skal ikke bulderkoge – det er dampen, der gør arbejdet).
Efter de 25 min. vender du bøfferne., så den side der vendte op mod låget, vender ned mod dampindsatsen. Læg låg på igen, og damp i ca. 25 minutter mere.
Husk: jo tykkere de veganske burgerbøffer er – jo længere tid skal de dampes.
Steg bøfferne i olie eller vegansk smør på panden. Et par min. på hver side.
Og så er de ellers klar til en fantastisk vegansk burger.
Server evt. med:
- Vegansk burgerdressing (findes på shoppen her >>)
- Rå løg
- Kryddermayo (findes i shoppen her) eller smokey mayo (findes her >>)
- Syltede agurker
- Tomat
- Salat, spinat el. rucola
- BBQ sauce el. ketchup
- Veganske burgerboller – opskrift her