VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

Søg

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - VEGANSK WEBSHOP

VEGANSKE PRODUKTER ONLINE - DANSK VEGANSK WEBSHOP

De bedste veganske gulerodsboller

de bedste veganske gulerodsboller

De bedste veganske gulerodsboller - ever

Arbejdstid: 15 min.

Hævetid: 1 time + ½ time

Bagetid: ca. 15 min.

Opskriften giver 12 super luftige, bløde og saftige veganske gulerodsboller.

Se video med fremgangsmåde nedenfor

Ingredienser:

50 gram gær

1 dl vand

1 3/4 dl plantedrik

1 tsk sukker

1 tsk citronsaft 

4 spsk olie

250 gram revet gulerod

3/4 dl solsikkerkerner (kan udelades)

100 gram Nutty Vegan hvedegluten giver den geniale, luftige og spændstige konsistens

(findes her i shoppen her >>)

500 gram hvedemel

1 tsk salt

Fremgangsmåde på de luftige, saftige og bløde veganske gulerodsboller:

Rør gæren ud i vand, plantedrik, sukker, citronsaft og olie. Til gæren er helt opløst.  

Rør revet gulerod og solsikkekerner  i.

Rør hvedegluten i. 

Tilsæt hvedemel og salt til slut, og så skal dejen æltes godt og grundigt. (Fedt hvis du har en køkkenmaskine til at gøre det – ellers må du bare klø på).

Lad så dejen til de veganske gulerodsboller hæve tildækket i en god times tid.

Gør det nemt for dig selv, og del dejen i 4 lige store stykker. Form 3 gulerodsboller af hvert stykke og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. 12 boller i alt.

Bollerne ser små ud, men de hæver rigtig meget. (Specielt i ovnen).

Dæk dem med et viskestykke, og lad dem efterhæve i en halv times tid.

Bag dem ved 200 grader varmluft – på midterste rille – i ca. 10-15 minutter (ovne er forskellige, så tjek bollerne, når der er gået 10 minutter. De skulle jo helst ikke blive alt for mørke).

De hæver crazy meget i ovnen. Dejen bliver spændt helt ud.

Når de er kommet ud af ovnen, og har kølet ned i nogle minutter på bageristen, falder de ned igen. Og så kan du nyde de bedste veganske gulerodsboller – ever! Super luftige, bløde, saftige og med et spændstigt, langt bid. 

Måske med et lag cremet vegansk ‘nutella’? 😉