Ingredienser til kødsovs til veganske sloppy joe burgers
Arbejdstid: 15 min.
Opskriften er nok til 4 pers.
Video med fremgangsmåde nedenfor
125-150 gram sojagranulat
– 125 gram er nok til 2 voksne og 2 børn – 150 gram er nok til 4 voksne (du finder vores Nutty Vegan sojagranulat i shoppen 250 gram 25 kr.)
Vand til iblødsætning + ½ grøntsagsbuillonterning
1 finthakket løg
1-2 finthakkede hvidløg
1 dåse flåede tomater (eller tomatpassata, hvis du vil undgå tomatklumperne) – ca. 400 ml
Evt. revet gulerod eller andre grøntsager – kan snildt udelades
Krydderier efter smag (evt. 1 tsk oregano, 1 spsk smoked paprika, 1 spsk gærflager og 1 tsk spidskommen)
2-3 tsk kulør til madlavning
2 spsk olie til svitsning
Smag til med salt og peber
Fremgangsmåde: kødsovs til veganske sloppy joe burgers:
Hæld tørret sojagranulat i en skål eller gryde og tilsæt grøntsagsbuillon og ½-1 liter kogende vand. Lad det trække i ca. 5 min.
Svits løg, hvidløg og eventuelle grøntsager af i olie i en gryde.
Tilsæt krydderier og svits et par minutter mere, imens du rører rundt.
Dræn sojagranulatet i en si, og hæld granulatet i gryden sammen med kulør. Rør det godt sammen.
Tilsæt hakkede tomater (el. tomatpassata) og varm det op.
Smag til med salt og peber – og så er det ellers klar til servering i en god vegansk sloppy joe burger
Server evt. med:
- Rå løg
- Syltede agurker
- Ketchup
- Hjemmelavede veganske burgerboller – opskrift her