Beskrivelse
Vegansk julekurv / gavekasse – X-Mas Deluxe Edition
Send eller forær en vegansk julekurv / gavekasse fyldt med vegansk juleslik, gourmetchokolade og andre julelækkerier til masser af hyggestunder.
Gaven er også ideel som vegansk værtindegave / værtsgave – for hvem kan ikke bruge lidt ekstra julelækkerier i den søde juletid.
En hilsen til modtageren – hvis den sendes direkte
Vi er ved at finde en løsning, så du kan få et kort med. Indtil løsningen er fundet, kan du skrive en kort besked/hilsen i kommentarfeltet (max 25 ord), når du er i ‘Kassen’. Så printer vi beskeden ud på papir, og lægger ved.
Malenes Gløgg – info:
Malenes Gløgg er økologisk, færdigblandet rødvinsgløgg 10% alkohol. Indeholder 70% rødvin glødet med julens varme krydderier og koncentrat fra blåbær og tranebær. Tranebærret tilfører friskhed til gløggen når den varmes. Nyd gløggen ved 65° og tilsæt kun afskallede mandler, da rosiner søder unødigt. Det er meget vigtigt at gløggen varmes med det samme og ikke står og koger ind over blusset, da dette vil ændre smagen betragteligt og forstærke sødmen.
En vegansk julekurv / gavekasse af miljøvenlige materialer
Gavekasse, sløjfe og fyld er lavet af miljøvenlige materialer:
- Kassen er lavet af FSC-certificeret pap
- Fyldet består af naturligt træuld
- Sløjfen er lavet af naturlig hampegarn eller sisalsnor
Kan man bestille flere ting med?
Hvis du gerne vil forære en vegansk julekurv /gavekasse til en heldig modtager, men du måske gerne vil have lidt ting med i ordren til dig selv, kan du sagtens bestille det med. Gavekassen sendes alligevel i en større forsendelseskasse.
Bemærk: at selvom du gerne vil have, at modtageren får flere ting med, kan der ikke være mere i selve gavekassen. Vi lægger i stedet eventuelle ekstra varer ved siden af.
Du kan også lægge et gavekort til webshoppen sammen med – 250 kr og 450 kr.